Virksomme stoffer
Anvendelse
Binyrebarkhormon til brug i næsen.
Benarhin® er et middel til forebyggelse og behandling af:
- allergisk snue/høfeber hos voksne og børn over 6 år
- og næsepolypper hos voksne.
Doseringsforslag
Findes som næsespray.
Voksne og børn over 6 år
- Sædvanligvis 64 mikrogram i hvert næsebor 2 gange i døgnet eller 128 mikrogram i hvert næsebor om morgenen.
- Når virkning er opnået, nedsættes dosis evt. til halv dosis.
Bemærk:
- Næsesprayen omrystes inden brug.
- Man skal anvende midlet regelmæssigt, for at opnå den fulde effekt.
- Skylning med isotonisk saltvand kan mindske risikoen for irritation og dannelse af skorper i næsen.
- Der er manglende erfaring med behandling af børn under 6 år.
Læs mere om hvordan du tager din medicin
Bivirkninger
Indberettede bivirkninger | |
---|---|
Almindelige. Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen. | |
Potentielt alvorlige bivirkninger | Oftest ikke alvorlige bivirkninger |
Irritation i næsen, Næseblod | |
Ikke almindelige. Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen. | |
Potentielt alvorlige bivirkninger | Oftest ikke alvorlige bivirkninger |
Allergiske reaktioner (fx allergiske hudreaktioner og allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet) | |
Muskelkramper | |
Sjældne. Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen. | |
Potentielt alvorlige bivirkninger | Oftest ikke alvorlige bivirkninger |
Grøn stær, Grå stær, Sløret syn | |
Bivirkninger pga. binyrebarkhormon-påvirkning andre steder i kroppen** | |
Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand | |
Hul i næseskillevæggen*, Talebesvær | Sår i næsen |
Småblødninger i hud og slimhinder |
* Hvis man gennem lang tid bruger store doser binyrebarkhormon i næsen, kan der dannes skorper, som i meget sjældne tilfælde kan føre til hul i næseskillevæggen.
** Specielt ved længere tids brug, høje doser eller hvis du samtidig får andre præparater med binyrebarkhormoner, som inhaleres eller som tabletter, kan der i sjældne tilfælde forekomme bivirkninger fra andre steder i kroppen (fx påvirkning af binyrebarkfunktionen eller fald i knogletætheden).
- Stressøje (sløret syn pga. væskeansamling bag nethinden) er set ved behandling med binyrebarkhormoner.
Læs generelt om bivirkninger.
Bør ikke anvendes
Brug ikke Benarhin® hvis du lider af:
- Næseblødning eller andre forstyrrelser i størkning af blodet.
- Forkølelsessår (herpes udbrud) ved munden eller små blærer omkring næsen eller øjnene.
Særlige advarsler
- Hvornår midlet må anvendes efter operationer i næsen, afhænger af operationen.
- Ved betændelse i næsen bør midlet kun anvendes, hvis betændelsen bliver behandlet sideløbende.
- Forsigtighed ved lungetuberkulose.
- Børn, som er i langtidsbehandling, bør kontrolleres for, om de vokser normalt.
- Der kan være en øget risiko for bivirkninger, hvis du får Benarhin® i lang tid eller i høje doser, eller samtidig også får binyrebarkhormoner som inhaleres (astma medicin) eller tages som tabletter eller kapsler.
Brug af anden medicin
Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
- En række midler (bl.a. nogle antibiotika, svampemidler og midler mod HIV) kan øge risikoen for bivirkninger fra andre steder i kroppen end næsen.
Graviditet
Læs mere om gravide og medicin
Amning
Læs mere om ammende og medicin.
Bloddonor
Læs mere om bloddonorer og medicin.
Alkohol
Alkohol og Benarhin® påvirker ikke hinanden.
Følg dog altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger om genstandsgrænser.
Virkning
- Virker lokalt i næsen.
- Midlet indeholder et binyrebarkhormon, der hæmmer de vævsreaktioner, som ses ved overfølsomhed og irritation. Herved nedsættes mængden af sekret, luftpassagen gennem næsen lettes, bihulerne holdes åbne og evt. næsepolypper skrumper.
- Halveringstiden i blodet (T½) er ca. 2 timer.
Hjælpestoffer
Konservering:
Kaliumsorbat (E202) : næsespray, suspension 32 mikrogram/dosisAndre:
Dinatriumedetat : næsespray, suspension 32 mikrogram/dosisGlucose : næsespray, suspension 32 mikrogram/dosis
Mikrokrystallinsk cellulose : næsespray, suspension 32 mikrogram/dosis
Natriumcarboxymethylcellulose : næsespray, suspension 32 mikrogram/dosis
Polysorbat : næsespray, suspension 32 mikrogram/dosis
Renset vand : næsespray, suspension 32 mikrogram/dosis
Saltsyre (E507) : næsespray, suspension 32 mikrogram/dosis
Firma
McNeil.
Tilskud
Hvis du opfylder visse betingelser, kan du normalt få tilskud. Spørg din læge.