Gå til hovedindhold

Installer "dinApoteker.dk" på din {device}. Det er nemt!

Tryk på {share} og herefter på {add} "føj til hjemmeskærm"

Tryk på {add} i toppen
Tilbage
Find apotek Log ind Recept
Din kurv
Din kurv er tom.
Tilpas udvalg

Enzymer

På DinApoteker.dk har du adgang til apotekets sortiment indeholdende kosttilskud og naturprodukter der indtages af laktoseintollerante og glutenallergiskere Du bør læse brugsanvisningen og følge de gode råd. Er det svært, er det godt du kender os - for vi er lige til at træffe også på dit lokale apotek.

8 Produkter
Sorter efter:

Mælkeallergi og laktose-malabsorption (laktose-intolerance) og Glutenallergi.

Du kan her læse mere om både Mælkeallergi, intolerans og glutenallergi eller Cøliaki.

Mælkeallergi eller Lactoseintolerans

Personer med mælkeallergi eller laktose-malabsorption (laktose-intolerans) har det til fælles, at de har overfølsomhed over for nogle bestanddele i mælk og mælkeprodukter. Det er imidlertid ikke de samme stoffer, de er overførsomme for.

Mælkeallergi

Ca 3 procent af danske børn udvikler overfølsomhed over for nogle proteiner, der findes i mælk. De er derfor nødt til at undgå mælk og mejeriprodukter fuldstændigt. Mælkeallergi optræder oftest allerede inden barnet er 1 år gammelt. Flertallet ”vokser fra” allergien inden de bliver 3-4 år, men hos nogle optræder mælkeallergi også hos større børn og voksne.

Hvad er symptomerne på mælkeallergi?

Er man overfølsom over for mælkeprodukter, viser det sig ofte som , kvalme, opkastning og diarré. Nogle oplever høfeber med symptomer fra både øjne og næse, andre får astma eller eksem.
Der ses i øvrigt ikke sjældent flere af ovenstående symptomer. Enkelte gange er det eneste symptom et svært og persisterende børneeksem.
Reaktionen kan komme straks efter, at man har drukket eller spist noget med mælk, men symptomerne kan også dukke op senere. Diagnosen stilles selvfølgelig af en læge. Det er vigtigt som forælder at være klar over, at hvis dit barn ikke kan tåle komælk, kan det heller ikke tåle gede- eller fåremælk. Og det kan heller ikke tåle laktosefri mælk, økologisk mælk, upasteuriseret mælk eller uhomogeniseret mælk.
Desuden er der en række fødevarer, du skal være særligt varsom med, hvis dit barn ikke kan tåle mælk. Spørg din læge eller søg hjælp hos en diætist.

Laktose-malabsorption

Ved laktose-malabsorption er det ikke proteiner i mælken, man har problemer med, men derimod men mælkesukkeret (laktose), Laktose-malabsorption kaldes også laktose-intolerans. Laktose-malabsorption defineres som en ikke-allergisk fødevareoverfølsomhed.

Lactase og enzymets funktion

Ved laktose-malabsorption har man ganske enkelt for lidt af det naturlige enzym laktase i tarmen. Enzymet har til opgave at spalte laktosen vi indtager i vores kost, så den efterfølgende i mindre dele kan optages fra tyndtarmen.
Hvis enzymet ikke er til stede i tilstrækkelige mængder – og hos enkelte patienter slet ikke - passerer laktosen fra tyndtarmen videre til tyktarmen. Her kan mælkesukkeret ikke optages, men nedbrydes i stedet af tilstedeværende mavebakterier. Det giver mavesmerter og diarré og kan være enddog meget ubehageligt, men ikke farligt.

Hvem døjer med laktose-malabsorption?

Laktose-malabsorption kan være medfødt eller det kan opstå senere i livet. Den medfødte variant er meget sjælden og ses allerede, mens barnet ammes, da modermælk indeholder laktose. Barnet trives ikke og har sure afføringer.
Laktose-malabsorption opstår oftest i 3-4 årsalderen, men kan også debutere senere. Det er faktisk flertallet af Jordens befolkning, der har laktoseintollerance. Flertallet lever dog ganske fint med det, fordi der i mange lande ikke som i Danmark er tradition for at drikke mælk. Efter børnealderen.
I Danmark har tre-seks procent af befolkningen laktose-malabsorption.
Laktose-malabsorption kan opstå som følgelidelser ved andre sygdomme, som eksempelvis ubehandlet cøliaki.

Hvor meget laktose kan man tåle?

Lactose (Mælkesukker) findes naturligt i mælk og mælkeprodukter, uanset hvilket dyr, mælken kommer fra.
Har du fået diagnosticeret laktose-malabsorption, skal du nedsætte indtaget af mælk og mælkeprodukter til den mængde, som din krop kan tolerere. Der er mange, der ikke har problemer, hvis de ”kun indtager mælkeprodukter svarende til 2/12 dl mælk pr døgn. Det skyldes, at de har enzymkapacitet nok i tarmen til at nedbryde de ca 10 g laktose den mængde mælk indeholder. Holder de sig således under den mængde de kan nedbryde, oplever de ingen symptomer.
Imidlertid kan symptomerne opstå, hvis de indtager mælken ved et måltid. Det er der lidt divegerende opfattelse af – og årsagen til dette er ikke helt klarlagt.
Desuden har det vist sig, at syrnede mælkeprodukter som yoghurtprodukter tåles bedre end mælk. Dette skyldes at der er et lavere indhold af laktose i de syrnede produkter. Ost bortset fra Norsk Myseost indeholder meget lidt laktose og kan derfor oftest spises af mennesker med laktose-intolerance uden de får symptomer.

Midler indeholdende Lactrase enzym

Kan du ikke helt undgå mælkeprodukter – måske fordi du til en fest ikke vil have, at der skal gøres noget særligt ud af dig, kan du forsøge at undgåp mælkeprodukter så godt som muligt – og til lejligheden indtage enzymer i tablet- eller kapselform for at supplere din eventuelle sparsomme egenproduktion af Lactrase-enzym. Det kan gøres helt diskret – og uden at vække opsigt. Vi anbefaler dog, at du så vidt muligt tilpasser din diæt, så den er afstemt med din egenproduktion. Men produkterne er velegnede til specielle situationer, som der, hvor du ikke helt kan undgå at ”bryde diæten”, eller hvis du indimellem får lidt mavegener, og vil dem hurtigt til livs.

Cøliaki – Glutenallergi

Glutenallergi eller Cøliaki er følsomhed, som ikke hænger sammen med antistoffet IgE og bliver derfor normalt ikke opfattet som en allergisk sygdom, da disse netopo er kendetegnede ved en IgE-reaktion.
Lider du af cøliaki gælder det om at undgå at indtage det, du ikke kan tåle. Ved cøliaki skal du undgå indtag af gluten. Det vil med andre ord sige, at du skal holde dig fra hvede, rug og byg.

Havre og cøliaki

De fleste glutenallergiskere kan sagtens tåle et normalt indhold af havre i deres kosten. Imidlertid indeholder mange havreprodukter spor af nogle af de andre kornsorter. Det kan utilsigtet være kontamineret på marken eller på møllen, og vil derfor indeholde oftest små mængder af gluten.
Hvis du ønsker at der er havre i din kost, skal du derfor kun vælge specialfremstillet havre, som er helt ren havre og helt uden iblanding af andre kornsorter.
Får du mod forventning symptomer fra din cøliaki, skal du derfor søge helt at undlade indtag også af havre.
Gravide med cøliaki må også spise glutenfri havre. Men hvis du er i tvivl om din reaktion over for havre, bør du som gravid lade helt være med at spise det.
Vær i øvrigt opmærksom på, at mange almindelige supermarkedsprodukter med havre ikke er fremstillet af glutenfri havre, og derfor kan være forurenet med gluten.

Hvad er cøliaki?

Årsagen til sygdommen cøliaki findes i din tyndtarmen.
Har du cøliaki og indtager gluten, beskadiger du de små fimreår eller mikrovilli i tyndtarmens slimhinde. Tarmens overflade bliver følgelig meget mindre med det resultat, at du fordøjer maden dårligere. Det bestyder, at mange vitaminer og andre næringsstoffer ikke bliver optaget, som de skal.
Cøliaki er en livslang og kronisk sygdom. Men hvis du overholder diæten og ikke spiser gluten, heler din tyndtarms overflade, og din evne til at optage næringsstoffer normaliseres efter nogen tid. Får du stillet diagnosen Cøliaki, skal du derfor indstille dig på, at du skal spise glutenfrit resten af livet.
Cøliaki kan ramme alle – og debut er uafhængig af alder Ofte debuterer sygdommen i barneårene – andre gange først i voksenlivet. Men årsagen til, hvorfor Cøliaki pludselig opstår er endnu ukendt. Man ved dog, at der er en arvelig tendens, ligesom erfaringen viser, at Cøliaki kan debutere, hvor immunforsvaret er nedsat for eksempel som følge af anden sygdom.

Symptomer på Cøliaki

Symptomerne på cøliaki er talrige – og ofte med forskellig intensitet. Af nedennævnte relativt uspecifikke symptomer kan ses, at diagnosen umiddelbart ikke er entydig – og mange går også i længere tid, inden lægen er sporet ind på Cøliaki. Typiske symptomer er:
Rigelig tarmluft
Diarré
Mavesmerter
Oppustethed
Vægttab
Træthed
Dårlig trivsel
Forstoppelse
Overvægt.
Hos børn kan manglende vægtøgning og manglende vækst også være symptomer.
Hos personer med lette symptomer kan der gå år, fra de første gang har symptomer, til det kan fastslås, at sygdommen er cøliaki. H2>Diagnosen stilles hos lægen Har lægen mistanke om cøliaki, vil du få taget en blodprøve. Blodprøven måler på nogle antistoffer, som du har et forhøjet indhold af, hvis du har cøliaki og spiser gluten. Der er derfor størst chance for, at blodprøven viser et rigtigt resultat, hvis du har spist rigeligt med gluten, op til at du får taget blodprøven. Resultatet af blodprøven er kun vejledende for, om lægen vil henvise til en vævsprøvetagning fra din tyndtarmen.

Biopsi fra tyndtarmen

Den endelige diagnose bliver stillet ved, at sygehuset undersøger en vævsprøve (en biopsi) fra slimhinden i tyndtarmen. Vævsprøven bliver som regel taget med en mavekikkert.
Er resultatet en diagnose med Cøliaki, kan man se, at din tyndtarm mangler ”frynserne”. På en glutenfri diæt kommer frynserne tilbage efter nogen tid. Derfor bør du heller ikke gå på glutenfri diæt inden vævsprøven er foretaget.
Hos børn med klare symptomer har det vist sig, at særligt høje niveauer af nogle antistoffer kan give så sikker en mistanke om cøliaki, at man i de tilfælde kan undvære kikkertundersøgelsen og i stedet gentage antistofmålingen. Den kan så suppleres med måling af andre antistoffer og bestemmelse af såkaldte vævstyper.(Kilde Astma-allergiforeningen)

Behandling

Cøliaki behandles ikke medicinsk, men livslangt med en glutenfri diæt. Under diætbehandlingen normaliseres din tarmslimhinden, så den igen kan optage de nødvendige næringsstoffer fra maden.

Hvad gør jeg, hvis jeg kommer til at spise lidt gluten?

Fra patient til patient er der stor variation på, hvor stor en mængde gluten, der giver symptomer, hvis man er på glutenfri diæt og som ved et uheld får gluten.
Nogle patienter får diarré og mavesmerter i flere dage, hvis de kom til at spise lidt traditionel dansk meljævnet sovs. Andre kan spise gluten i flere dage, før de får symptomer.
Nogle patienter vælger at bruge tabletter med enzymet Prolyloligopeptidase (AN-PEP), der kan spalte aminosyrekæderne (peptider) i gluten til uskadelige fragmenter. Spaltningen er dog ikke fuldstændig – og vi anbefaler ikke at du selv forsøger dig frem inden du har talt med den behandlende læge, og det herfra er bekræftet, at det er et godt middel til dig. Den glutenfri diæt bør altid overholdes også selv om små mængder gluten ikke giver symptomer.
Overholder man den glutenfri diæt og undgår uheld, er der meget lille sandsynlighed for, at man får symptomer eller skader på tarmen. Hvis man spiser gluten, når man har cøliaki, er der nemlig en øget risiko for knogleskørhed og mangel på vitaminer og mineraler. Desuden er der en øget risiko for at få kræft i mave-tarmkanalen. Holder man derimod diæten, har man ikke større risiko for at få disse sygdomme, end andre har.
Alle Cøliakipatienter bør følges regelmæssigt og livslangt hos en læge med særlig interesse og indsigt i sygdommen, ligesom der bør være mulighed for regelmæssig kontakt til en klinisk diætist.

Forebyggelse

Cøliaki er en arvelig sygdom, så primær forebyggelse er vanskelig. For år tilbage, anbefaledes det, at spædbørn burde undgå glutenholdige kornprodukter i kosten før 6 måneders alderen. Forskningsresultaterne kunne dog ikke dokumentere en forebyggende effekt af dette.
Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger for amning og introduktion af overgangskost, gælder derfor også for dette område. Dvs. børnene anbefales ammet fuldt til de er omkring 6 måneder gamle, og at mad med gluten kan introduceres langsomt og i små portioner fra 4-6 måneders alderen.
Har du Cøliaki, og er du gravid, skal du fortsætte med at spise en varieret glutenfri kost og følge de øvrige kostråd, som gives til alle gravide.
chat

Chat med en apoteker

Du chatter med en farmaceut eller en farmakonom, for at sikre du får god vejledning

Velkommen til dinApoteker.dk's chat

Vi kan svare på spørgsmål til sundhed, sygdom og dinApoteker.dk's produkter. Vi kan også henvise til de lokale apoteker, der bruger dinApoteker.dk.

Samtykkeerklæring

Du kan i øvrigt læse om behandlingen af dine personoplysninger i vores handelsbetingelser.